Huset var oplyst, men tavs. Da jeg gik ind, følte jeg en mærkelig spænding, som om luften var tungere. Og så, i køkkenet, var der denne mand. Siddende ved bordet. Bagfra. En silhuet, der lignede vores fars for meget til at være ubetydelig.
Mit hjerte hamrede. Min bror frøs. Og mor, bleg, hviskede bare en sætning, der sagde det hele: "Hvorfor lyttede du ikke til mig?
