Denne historie minder os om en ubestridelig sandhed: tvivl, når den får lov til at gruble i stilhed, virker som en gift. Når det erstatter et ærligt ord, tærer det på de stærkeste fundamenter i et par.
Frygten for at blive såret kan få os til at rejse mure, men disse volde ender nogle gange med at låse os fast i en ensomhed, der er langt mere grusom end den, vi forsøgte at undgå.
I dag lever Thomas med vægten af en uudslettelig fejl, men også med en slags mission: at dele sin historie, at være vidne. At huske, at tillid ikke er et tegn på naivitet, og at nogle anklager, selv motiveret af frygt, graver huller, der aldrig bliver lukket.
Nogle gange er den modigste og stærkeste handling ikke at flygte for at bevare sig selv, men at række ud, åbne sit hjerte og tro på den anden... før det uoprettelige sker.
