Virkelig god cheesecake som er helt uden husblas😀 Og så er den meget nemmere at lave end den klassiske udgave.
SÃ¥dan laver du lime cheesecake uden husblas
Smelt smørret ved lav varme i en gryde. Knus kiksene (jeg synes det er nemmest at komme dem i en frysepose og banke lidt på dem med en kagerulle, men du kan også knuse dem i en minihakker).
Kom bagepapir i bunden af en springform (ikke op ad siderne). Bland det smeltede smør sammen med de knuste kiks og fordel det i bunden af springformen. Tryk det godt sammen, så bunden bliver fast. Sæt springformen i køleskabet, så bunden bliver kold og størkner.
Pisk fløden til flødeskum i en skål.
Kom flødeosten i en anden skål og pisk det hurtigt sammen med limesaft, fintrevet limeskal, vaniljesukker og flormelis (hvis man pisker for længe, kan det blive flydende, så det skal kun lige blandes sammen).
Vend flødeskummen sammen med flødeosteblandingen og fordel blandingen ovenpå kiksebunden. Dæk springformen med stanniol eller husholdningsfilm og lad den trække i køleskabet i minimum 4 timer.
Løsn kagen rundt i kanten med en skarp kniv inden springformen tages af.
Pynt evt. din cheesecake med lime og mynte inden servering.